2. Gode rammer for børns læring

Forudsætningen for at skabe et godt og sundt liv dannes i høj grad i barndommen, hvor en stor del af tiden tilbringes i folkeskolen. Folkeskolen danner således ikke kun ramme om den faglige læring, men har også stor betydning for børnenes menneskelige udvikling, sociale færdigheder og evne til at begå sig i verden som samfundsborgere. Derfor vil vi fortsat investere i udvikling af vores folkeskoler, så vi kan danne gode rammer og vilkår for børnenes læring og trivsel, og sikre, at børnene får en god start på livet.

Almen dannelse og faglige kvalifikationer

Folkeskolens rammer fastsættes af Inatsisartutlov om folkeskolen, som blandt andet sikrer, at eleverne tilegner sig de nødvendige faglige kompetencer. Men folkeskolen bærer også et vigtigt ansvar for, at børnene klædes på og rustes til at kunne begå sig i livet. De praktiske fag, som udbydes som “lokale valg”, er vores mulighed for som kommune at sætte præg på undervisningen og fremme den almene dannelse, da børnene herigennem kan tillære sig personlige kompetencer, såsom ansvarsbevidsthed og samarbejdsevner. Vi vil udvikle de praktiske fag, så vi kan stimulere børnenes kreative tankegang, og dermed deres evne til at løse problemer og imødegå fremtidens udfordringer.

For at kunne gennemføre den faglige undervisning, er det grundlæggende, at der er en velfungerende dynamik i klasseværelserne. Derfor skal vores lærere have de fornødne pædagogiske færdigheder, så eleverne opnår forudsætninger for at indgå i de institutionelle strukturer og normer. Vi mener, at skolerne også har et ansvar for at børnene lærer den grundlæggende forståelse for tid, forpligtelser, høflig og hensynsfuld adfærd samt omtanke for deres medmennesker.

Det er også vigtigt, at børnene i en tidlig alder opnår natursyn og forståelse for bæredygtighed, så fremtidens generationer er rustet til at begå sig i en verden præget af klimaforandringer. Vi vil prioritere at anvende naturen i undervisningen og uddanne børnene i bæredygtighed og grøn omstilling, så de kan være med til at sikre en grøn og ressourcebevidst fremtid.

Det er ligeledes afgørende, at vi styrker brugen af teknologi i undervisningen, så børnene opnår teknologisk forståelse og kompetencer. Det er nødvendigt for at kunne begå sig og deltage aktivt i fremtidens demokratiske samfund og arbejdsmarked, hvor der er stor efterspørgsel efter digitale færdigheder, som følge af den teknologiske udvikling.

Vi har en udfordring med at tiltrække uddannede lærere til hele kommunen. Sammen med øvrige forvaltninger vil vi indgå i arbejdet med en rekrutterings- og fastholdelsesstrategi, så vi kan højne det faglige og pædagogiske niveau i folkeskolerne.

Mindre social ulighed

Social mistrivsel, mobning og sundhedsmæssige udfordringer er desværre udpræget blandt eleverne i de grønlandske folkeskoler, men med udvikling af fokuserede indsatser kan folkeskolen være med til at mindske den sociale ulighed.

Skoletiden skal være præget af glæde, tryghed og venskaber, men en skolebørnsundersøgelse fra 2018 (HBSC - The Health Behaviour in School-aged Children Study - Skolebørnsundersøgelsen udgør den danske del af det internationale studie). viser, at 35% af børnene i Avannaata Kommunia er blevet udsat for mobning inden for de seneste måneder. Mobning kan have store konsekvenser for børnenes trivsel og selvværd, og ofre for mobning risikerer at få varige, psykiske mén.

Derfor vil vi have mobbefrie skoler i hele kommunen. Vi vil udarbejde en fælles antimobbestrategi, så lærerne får ens redskaber og værktøjer til at forebygge og stoppe mobning.

Kun halvdelen af vores skoleelever spiser morgenmad hver dag og 17% går sultne i seng. Gode måltidsoplevelser og sund kost går hånd i hånd med trivsel og sundhed, og maden har stor betydning for elevernes koncentrationsog læringsevne. Derfor vil vi i den kommende tid udarbejde en madpolitik, som kan sikre at børnene får sund og næringsrig kost i skoletiden, samt undersøge muligheden for at indføre skolemadsordning med grønlandsk proviant, de steder, hvor det er praktisk muligt.

Inden for de senere år har vi ansat skolesocialrådgivere i Ilulissat med stor succes. De aflaster lærerne, som i højere grad kan fokusere på undervisning og forældrekontakt, mens skolesocialrådgiverne bidrager med mere fokuseret hjælp til børn med udfordringer. Vi vil fortsat fokusere på at forebygge og mindske social mistrivsel gennem ansættelse af skolesocialrådgivere til byskolerne i resten af kommunen samt øget synlighed af vores pædagogisk-psykologiske rådgivning, MISI Avannaa.

Trygge overgange mellem institutioner

Overgangen fra dagtilbud til skole kan være en stor omvæltning og indebærer møder med nye rammer, mennesker, krav og forventninger. For nogle børn vil overgangen føles ekstra vanskelig. Derfor vil vi styrke overgangsperioden og sørge for, at alle børn får en tryg og god skolestart. Det kræver en god dialog med dagtilbud og et stærkt forældresamarbejde. Derfor skal skoleparathedstræning så vidt muligt også udbredes til bygderne.

Kun én ud af syv grønlandske elever fortsætter direkte på en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Derfor er det vigtigt, at vi tilbyder støtte og vejledning, når 10. klasses eleverne skal tage stilling til, hvad der skal ske efter folkeskolen. Studievejledning og studieforberedende undervisning skal være et større fokus i 9. og 10. klasse. Det kræver et styrket samarbejde med uddannelsesinstitutioner og virksomheder, så eleverne kan komme på virksomhedsbesøg og få kendskab til de muligheder, der venter forude. Studievejledningen skal fastholde den støttende og motiverende kontakt til afgangseleverne året efter deres afslutning, så overgangen til ungdoms- eller erhvervsuddannelse bliver en naturlig forlængelse af folkeskolen.