10. Klimatilpasning

Global opvarmning medfører forandringer i klimaet over hele verden, og ikke mindst i Grønland, hvor ændringerne tydeligt kan ses og mærkes. Temperaturer samt nedbørsmængden vil stige, og udbredelsen af havis vil reduceres, hvilket blandt andet har betydning for vores natur– og dyreliv, infrastruktur og erhverv. Vi må både gøre en indsats for at mindske påvirkningen af klimaet, men først og fremmest skal vi øge kapaciteten til at kunne modstå øgede vandmængder og planlægge anderledes for at undgå skader på det byggede miljø.

Kortlægning af risici

Der er flere risici forbundet med klimaforandringer. Det vurderes blandt andet, at vandstandene globalt vil stige de kommende år som følge af smeltende gletsjere og iskapper. I takt med at vandstandene stiger, øges risikoen for stormfloder også. I den fremtidige planlægning af anlægsprojekter og byggeri, er det derfor vigtigt, at vi overvejer placeringen af nyanlæg omhyggeligt. Vi vil også lave risikovurderinger i forbindelse med kystnært byggeri, kortlægge risici for oversvømmelse og erosion og lave beredskabsplaner i tilfælde af naturkatastrofer.

Modstandsdygtige løsninger

Forskningen viser, at temperaturerne stiger, hvilket også betyder, at antallet af dage med temperaturer omkring frysepunktet sandsynligvis vil stige. Det kan være problematisk, fordi temperaturer, der svinger omkring frysepunktet kan medføre glatte veje og fortove. Vi skal derfor finde løsninger for bedre trafiksikkerhed i glat føre.

Hundeslædekørsel er ligeledes udfordret af frysepunktsdagene, da der kan dannes skorper af is på sneen, hvilket slider på slædehundenes poter. Også hundeslædekørsel på havis er udfordret, da udbredelsen af havis mindskes med årene og bliver mindre sikker at køre på. Vi skal derfor tænke innovativt og finde nye løsninger for at bevare den stærke tradition for hundeslæder i Nordgrønland.

Der har været en tydelig stigning i antallet af nedbørsdage de seneste år, og denne udvikling vil med al sandsynligvis fortsætte. Mere kraftigt og ekstremt nedbør vil belaste kloaknet, veje og grøfter, hvorfor vi skalarbejde for at optimere systemerne, så det kan håndtere de stigende vandmasser.

Vi må også sikre os, at vores bebyggelser er modstandsdygtige over for det ændrede klima, både hvad angår valg af materialer og placeringer. En stor del af vores veje og byggeri er anlagt på permafrost, som fungerer som et hårdt og stabilt underlag. Undersøgelser viser, at permafrosten optør langt hurtigere end forventet som følge af global opvarmning. Det har konsekvenser for hus- og vejfundamenter, som vil få sætningsskader. Vi vil derfor vælge modstandsdygtige løsninger og anlægge på fast fjeld, når det er muligt.

Identificere og udnytte nye muligheder

Det varmere klima medfører ikke kun negative konsekvenser for kommunen, men også nye potentialer. De længere perioder med isfrit hav muliggør eksempelvis nye forsyningsog transportmuligheder, som kan være med til at udvikle vores erhverv og kommunens sammenhængskraft.

Det varmere klima betyder endvidere, at anlægssæsonen forlænges. Derfor vil vi løbende revidere vores årsplanlægning efter de nye forhold. Vi vil identificere potentialerne, så vi kan drage fordel af omstændigheder.

Verdensarvsområdet Ilulissat Isfjord er blevet et symbol på effekten af klimaforandringerne, grundet den tydelige tilbagetrækning af Sermeq Kujalleq. Det gør vores kommune til et interessant mål for forskning og formidling om klimaforandringer. Vi vil fortsat understøtte forskningsprojekter og vidensdeling om klimaforandringer, blandt andet gennem det kommende Isfjordscenter.