PLANSTRATEGI 2024 - HØRING

Planstrategi 2024 er i 6 ugers høring fra d. 4. November 2024 til d. 23. December 2024.

Kommunalbestyrelsen har på sit møde den 1. oktober 2024 godkendt Planstrategi 2024 med beslutning om, at kommunens vision fortsat skal være ”Sammen om en bæredygtig udvikling”.

Foruden at være et oplæg til revision af Kommuneplanen, er Planstrategi 2024 også et politisk prioriteringsværktøj. Det er en helhedsorienteret strategi, der har til formål at beskrive kommunalbestyrelsens målsætninger inden for både de fysiske, sociale, økonomiske, kulturelle og miljø- og klimamæssige områder af kommunens arbejde. Dette gøres gennem 10 strategiske indsatsområder.

Planstrategien er også grundlaget for arbejdet i de enkelte sektorer. De 10 indsatsområder indeholder konkrete målsætninger for arbejdet i sektorerne og danner således udgangspunkt for udarbejdelse af fremtidige kommunale sektorplaner.

Læs Planstrategi 2024 her

Du kan læse mere om den politiske beslutning i referatet fra kommunalbestyrelsesmødet d. 1. oktober 2024 her: LINK

 

Forslaget til kommuneplantillægget er i høring i 6 uger. I den periode kan alle – borgere, virksomheder, institutioner, foreninger med flere - fremsætte indsigelser, bemærkninger og ændringsforslag.

Du kan skrive dit høringssvar direkte til kommunen gennem kommuneplanens hjemmeside (http://kommuneplania.avannaata.gl/dk/hoering/hoering/) eller pr. mail til Plan@avannaata.gl.

Du kan også aflevere dit svar til din lokale Sullissivik eller sende det til Kommunen med post.

 

Efter offentlighedsfasen behandles eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Ved mindre indsigelser og ændringsforslag behandles disse af borgmesteren, hvorefter forslaget vedtages endeligt, mens større indsigelser og forslag behandles i kommunalbestyrelsen.

 

Såfremt du har indsigelser eller bemærkninger til høringen skal de være kommunen i hænde senest d. 23. december 2024.