2. Gode rammer for børns læring

FNs Verdensmål - Delmål  Lokale handlinger
2.1
Giv alle adgang til sikker og næringsrig mad
Vi vil undersøge muligheden for at udarbejde en madpolitik, der sikrer at skolebørn får sund mad i folkeskolerne, så vi kan øge børnenes trivsel og forudsætninger for læring.
4.1
Gør grundskole og ungdomsuddannelse gratis for alle
Vi vil øge andelen af befolkningen, der gennemfører en ungdomsuddannelse ved at skabe bedre overgang mellem grundskole og ungdomsuddannelse.
Vi vil have fokus på at øge kvaliteten af undervisningen ved en fastholdelses- og rekrutteringsstrategi for at sikre de mest kvalificerede lærere til kommunens folkeskoler.
4.4
Øg antallet af mennesker, der kan forsørge sig selv
Vi vil øge brugen af IT i folkeskolen, så børnene opnår relevante, faglige kvalifikationer til fremtidens arbejdsmarked.
4.7
Undervis i bæredygtig udvikling og verdensborgerskab
Vi vil prioritere undervisning i bæredygtighed og aktiviteter i naturen som en naturlig del af børnenes skoledag.
4.A
Byg og opgrader sikre og inkluderende skoler
Vi vil begrænse andelen af elever, der oplever mobning i folkeskolen med en antimobbestrategi og med øget brug af skolesocialrådgivere i byskolerne.