En planstrategi er et politisk dokument, der skal synliggøre Kommunalbestyrelsens strategi for fremtidens planlægning i kommunen. Planstrategien danner saledes grundlag for det videre forløb for Qaasuitsup Kommuneplan 2014-26, ligesom den danner grundlag for en overordnet strategi for sektorplaner og politikker.
Planstrateg 2017 har fortsat fokus på de samme ti strategiske indsatsområder som grundlag for de konkrete prioriteringer:
- Erhvervsudvikling
- Uddannelse
- Bosætning og gode boliger
- Kultur og identitet
- Tryghed og det gode liv
- Sundhed og forebyggelse
- Infrastruktur
- Klima, miljø og natur
- Kulturarv og bevaring
- IT, demokrati og dialog
Indsatsområderne er beskrevet nedenfor.
Forslag til ny Planstrategi 2017 fastholder fokusområder, men tilrettes med henblik på:
- øget fokus pa udvikling af turismen i hele kommunen.
- øget fokus på udvikling af infrastrukturomradet med henblik på udvidelse af lufthavnen i Ilulissat og for at styrke infrastrukturen i hele kommunen.
- øget fokus på udbygning og udvikling af Ilulissat gennem udlæg af nye byområder.
- øget fokus pa erhvervslivet gennem udlæg af nye erhvervsarealer og styrkelse af fiskerierhvervet.
Byrådet vil i Planstrategien primært beskæftige sig med kommunens fysiske rammer og identitet. Strategien vil forsøge at skabe sammenhæng mellem visionen og den fysiske udvikling. Strategien skal være operationel og give mulighed for en fortsat udvikling af kommuneplanen.
Beslutning om konstaterende revision af kommuneplanen
På baggrund af en vurdering af udviklingen i kommunen og den eksisterende strategi har Kommunalbestyrelsen besluttet, at revisionen af kommuneplanen er en delrevision.
Det er kommunalbestyrelsens vurdering, at de overordnede, planlægningsmæssige udfordringer ikke har ændret sig væsentligt siden vedtagelsen af den første fælles kommuneplanen i april 2014 og de strategier og udviklingsmål, der fremgår af planen, skal i hovedtræk fastholdes. Dog skal der tilrettes i flere af kommuneplanens by- og bygdebeskrivelser, delområdernes afgrænsninger samt af bestemmelserne.
Der er brug for at videreføre det værdi- og strategigrundlag, der blev skabt i forbindelse med den grundige debat, der lå forud for Strategi 2020. Disse skal nu udmunde i konkrete indsatster.
På baggrund af strategien og koalitionsaftalen fremstræder flere fokusområder, der vil indgå i det kommende planarbejde og den løbende ajourføring af kommuneplanen. Fokusområderne peger på, hvilke konkrete planlægningsmæssige projekter, der skal tages hul på fremadrettet.
Infrastruktur og lufthavne
Arbejdet med Sektorplan for veje og færdsel, og Vedtægt for motoriseret færdsel i det åbne land udgør det konkrete grundlag for opdatering af kommuneplanen. Det kan ligeledes medføre behov for at udarbejde detailplaner for udbygning af infrastrukturanlæg.
Principbeslutningen på Inatsisartuts efterårssamling 2015 om, at der skal anlægges en international lufthavn i Ilulissat har aktualiseret arbejdet med at planlægge anlægget og de afledte projekter, samt gennemføre forundersøgelser og planlægning for regionale landingsbaner i Kangaatsiaq, Qasigiannguit og Qeqertarsuaq.
Der er allerede igangsat planlægning for en helhedsorienteret udvikling for Nordre næs og de øvrige områder mellem ilulissat og lufthavnen, udvidelsen af lufthavnen, samt områderne nord for ved Bredebugt.
Denne Helhedsplan skal konkretiseres med udarbejdelse af detailplanlægning for udbygning af delområder og den nødvendige infrastruktur.
Det er kommunes klare forventning, at en udvidelse af infrastruktur og særligt lufthavne, er en klar forudsætning for udvidelsen af de eksisterende erhvervsmuligheder og en forstærkning af Qaasuitsup Kommunias konkurrencedygtighed både lokalt og internationalt.
Til understøtning af indsatsområdet IT, demokrati og dialog skal kommuneplanens generelle bestemmelse for Tekniske anlæg og infrastruktur opdateres, så det også omfatter radiokædeanlæg og udbygning af søkabel. Bestemmelsen bliver således i den reviderede kommuneplan: ”Områderne omfatter større infrastrukturanlæg som lufthavn, heliport, faste havneanlæg, større vejanlæg, tunneller, svævebaner, radiokæde, søkabel med tilhørende tekniske bygninger, tankanlæg, o.l.”
To hovederhverv
Ilulissat er Grønlands førende turistby og turismen bidrager massivt økonomien. Men fiskeriet er stadig vores hovederhverv og vores levebrød. Det skal fremadrettet sikres i endnu højere grad.
Virksomhedsstrukturen er kendetegnet ved mange små virksomheder med få ansatte suppleret af nogle ganske få store virksomheder – det gælder også for både fiskeriet og turismen.
Der er behov for at skabe langsigtede, stabile og attraktive rammevilkår for virksomhederne. Der er i den foregående planperiode gjort en stor indsats for at sikre gode rammevilkår, bl.a. ved planlægning for fiskefabrikker og turismeprojekter som Isfjordscentret og bevarings- og turismeprojket i Ilimanaq.
Der skal i den kommende periode forsat være fokus på at skabe gode rammevilkår, særligt for de to hovederhverv, men også for de øvrige erhverv. Her er sikring af tilstrækkelige udviklingsmuligheder for turismen i forbindelse med udvidelse af lufthavnen en af hovedopgaverne.
Byrum og plads til børn
Den demografiske udvikling og befolkningens flyttemønstre gør at der fortsat er behov for planlægning til udbygning af boligområder – især i de større byer.
Der skal i den kommende periode være fokus på at skabe et større og mere varieret udbud af boliger – både med hensyn til størrelse, ejerform og beliggenhed – og med henblik både at skabe kvalitet og mangfoldighed.
I den kommende planperiode skal der være fokus på byrum, opholdsteder, friarealer og alle arealerne mellem husene, særligt med henblik på at skabe plads til børn og plads til udfoldelse og aktiviteter, men også på at sikre kvalitet i indretningen af byrum og sammenhængen mellem opholdssteder i vores byer og bygder.
Arbejdet med Sektorplan friarealer og rekreative aktiviteter udgør det konkrete grundlag for opdatering af kommuneplanen mht. at sikre kvalitet og mangfoldighed i den måde bostederne er indrettet på.