Qaasuitsup Kommunia skal være et attraktivt sted at bo. En aktiv bosætningspolitik skal være grundlaget for erhvervsudvikling og uddannelse. Vores byer og bygder er forskellige, og denne forskel skal udnyttes i den fortsatte udvikling af kommunen. Der skal også tages stilling til, hvor fremtidens byudvikling skal finde sted.
God planlægning og nytænkning skal sikre en fortsat balance mellem byer og bygder i Qaasuitsup Kommunia. Den kommende by- og bygdeudvikling vil tage afsæt i det, vi er gode til og samtidig have øje på de mange uudnyttede muligheder og potentialer, der er.
Hver by eller bygd har sit særpræg og sin særlige identitet og denne mangfoldighed skal udvikles og bevares i fremtiden.
I Qaasuitsup Kommunia skal hver by og bygd derfor arbejde med at finde sin særlige styrke, identitet og eksistensberettigelse. Hvad er det, vi er særligt gode til lige her? Hvad kan vi satse på i fremtiden?
Denne kortlægning af hver enkelt bosætnings udviklingspotentiale vil give kommunalbestyrelsen et værktøj til at prioritere forskellige indsatser i forbindelse med fremtidens erhvervsudvikling, uddannelsesmuligheder, udvikling af nye kulturtilbud med mere.
Qaasuitsup Kommunia vil inddrage borgerne og arbejde på at sikre mangfoldigheden i kommunens byer og bygder.
Qaasuitsup Kommunia ønsker at være et godt sted at bo, og det har derfor en meget høj prioritet at tilbyde gode, attraktive boliger eller byggefelter til alle, der ønsker at bosætte sig i kommunen.
Der skal være fokus på at udvikle og stimulere privat boligbyggeri. Men for at komme boligmanglen til livs ønsker kommunen at udvikle det sociale boligbyggeri og at kunne tilbyde flere billige lejligheder til de mindre velstillede.
Der ligger en stor udfordring i at højne den generelle boligstandard, og mange af kommunens boliger trænger. I kommunens byer og bygder er der boliger, der ikke er egnet til beboelse.
Læring og uddannelse er meget højt prioriteret i kommunen og derfor har boligerne til unge under uddannelse - kollegieboligerne - en særlig bevågenhed. Vi mangler i den grad gode kollegieboliger til de mange unge, der hvert år ønsker at uddanne sig på nogle af kommunens uddannelsesinstitutioner.
Der stilles disse år højere og højere krav til boligen. Samfundet udvikler sig, vores levevis ændrer sig og nye behov og livsformer vinder frem. Der er for eksempel flere, der vælger at bo alene, ældre, der gerne vil blive længere i hjemmet, sammenbragte skilsmissefamilier med mange delebørn og så videre.
I fremtiden skal vi blive bedre til at skabe et større og mere varieret udbud af boliger – både i forhold til størrelse, ejerform og tilgængelighed. Vi skal væk fra ensartetheden og kassetænkningen og have mangfoldighed.
I fremtiden skal vi turde satse på kvalitet. Vi skal blive meget bedre til at tænke bæredygtighed ind i forbindelse med nybyggeri og renoveringer og på den måde fremtidssikre vores boliger. Boligernes energiforbrug udgør en stor del af det samlede energiforbrug i kommunen. Der er store økonomiske gevinster at hente ved selv en mindre indsats.
Det er unikt, at man ikke kan eje jord i Grønland. Dette giver nogle helt særlige betingelser for den fysiske udformning og karakter af vores byer og bygder. Man kan for eksempel bevæge sig mere frit i byen på kryds og tværs i rummet mellem husene. Disse særlige karaktertræk og mønstre skal bevares og udvikles i den fremtidige udformning af vores byer og bygder. Der skal også være plads til hunde, plads til både og plads til mange farver.
Den arkitektoniske kvalitet af vores boliger og de fysiske omgivelser skal på dagsordenen og prioriteres højere. Hvad giver huset til sine omgivelser? Vi skal huske at sætte pris på det unikke, vi allerede har, og gøre en indsats for at bevare bygninger og bygningsmiljøer af høj kvalitet.
I respekt for den grønlandske byggeskik og tradition skal vi samtidig skabe plads til ny og moderne arkitektur. Der skal være balance mellem gammelt og nyt.
Det er ikke kun den enkelte boligs standard, der er afgørende for, om det er en attraktiv bolig eller ej. Boligens fysiske omgivelser får en større og større betydning. Er der f.eks legepladser i nærheden af boligen? Er der udsigt? Er der faciliteter og udendørs opholdsrum af god kvalitet, hvor man kan møde naboer og nyde udsigten?
Qaasuitsup Kommunia vil komme fremtidens behov til gode attraktive uderum i møde, gennem borgerinddragelse og udarbejdelse af en rekreativ grøn plan.
