Udviklingsplanen for Uummannaq

Offentlig bekendtgørelse –"Udviklingsplanen for Uummannaq" er endeligt vedtaget.

Udviklingsplanen er offentligt bekendtgjort den 09.04.2024.
Udviklingsplan for Uummannaq

Avannaata Kommunia har udarbejdet en Udviklingsplan for byen Uummannaq. Dette arbejde er igangsat for at sætte mål og visioner for byens fremtid og planmæssige udvikling i de kommende år.

Udviklingsplanens formål
I planen arbejdes der med en række temaer, herunder erhvervs- og havneprojekter, kultur- og fritidsprojekter, udvikling af centerområder, udvikling af boligområder samt byudvikling på nye arealer. Der bliver blandt andet udpeget fremtidige erhvervsområder nordvest for byen, og der arbejdes med læmoler i Spraglebugten og ved sygehuset med forbindelse til øen ud for havnen.

Derudover ses der på et scenarie, hvor den klausulerede zone omkring reservevandssøen nedlægges for at give muligheder for f.eks. boligbyggeri rundt om Tasersuaq. I den eksisterende by foreslås en fortætning og forskønnelse, hvor faldefærdige bygninger og ubrugte fundamenter anvendes til ny bebyggelse.

Ydermere bygger planen på et princip, hvor tilgængeligheden og infrastrukturen væsentligt forbedres gennem nye stier og veje, der samler og forbinder nye bolig- og erhvervsområder med resten af byen.

Vejledning
Udviklingsplanen kan læses ved at følge dette link:
Udviklingsplan for Uummannaq

Kontakt Teknisk Forvaltning/Planafdelingen via dette link:
plania@avannaata.gl.